Velkommen til tjenesteopdateringswikien til Office 365 til store virksomheder. Her finder du oplysninger om de nyeste funktioner og forbedringer til Office 365.

2013:

2012:

2011:

Februar

Tilgængelighed af Rights Management Services

Rights Management Service er et nyt Office 365-produkt til beskyttelse af oplysninger. Rights Management beskytter data via kryptering, forhindrer utilsigtet afsløring af data via brugspolitikker, og det er let at integrere med dine programmer. RMS er indbygget i Exchange Online, SharePoint Online og Office. Du kan få flere oplysninger via TechNet her. RMS til Office 365 vil være bredt tilgængeligt for kunder ved GA (General Availability). RMS er tilgængeligt i SKU'erne til Microsoft Office 365-plan E3, E4, A3 og A4.

Office 365-tjenestebeskrivelser

Office 365-tjenestebeskrivelser udgives nu på TechNet for at hjælpe kunder med at forstå de tekniske forskelle mellem de forskellige Office 365-muligheder (SKU'er) og grænser eller afgrænsninger for tjenesten. Tjenestebeskrivelserne indeholder også små funktionsbeskrivelser, som kan hjælpe kunder med at forstå det brede spektrum af muligheder ved tjenesten og linke til mere detaljerede vejledninger. De gamle tjenestebeskrivelser i Microsoft Download Center vil ikke blive opdateret fremover, og de vil med tiden blive fjernet.

 

Politikker for adressebogskartoteker i Exchange Online

Politikker for adressebogskartoteker giver forskellige visninger af den globale adresseliste (GAL) til undersæt af brugere i den samme Exchange-organisation. Denne opdeling giver administratorer mulighed for at optimere adresselister i store organisationer og oprette mindre, "virtuelle" organisationer, hvor brugerne kun kan se de brugere, de har behov for at se. Denne funktion var tidligere kun tilgængelig i Exchange Server, men kan nu også fås til Exchange Online.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om politikker for adressekartoteker i Exchange Online i denne TechNet-artikel.

Tilbage til toppen

Januar

Ingen opdateringer.

Tilbage til toppen

December

Modtagerbegrænsning er øget til 10.000 for Office 365 og Exchange Online

For at imødekomme feedback fra vores kunder har vi øget modtagerbegrænsningen for planer for Office 365 Enterprise (E1, E2, E3, E4, K1 og K2) og til offentlige myndigheder (G1, G2, G3, and G4), så brugerne kan sende mail til op til 10.000 modtagere om dagen. Disse nye begrænsninger gælder også separate Exchange Online-planer (Kiosk, Plan 1 og Plan 2). Førhen var modtagerbegrænsningen for brugere af disse planer på maks. 1.500 modtagere om dagen.

Modtagerbegrænsningerne findes for at modvirke, at brugere udsender store mænger uønsket kommerciel mail, ofte kaldet spam. Disse begrænsninger beskytter vores onlinetjeneste mod at blive en spamkilde og sørger derved for, at vores kunders postmeddelelser kan sendes frem og tilbage uden problemer. Datacenterforbedringer har gjort det muligt for os at øge begrænsningen, og beskyttelsesniveauet er det samme.

Begrænsningerne gælder både postmeddelelser, der sendes inden for en organisation, og de, der sendes til eksterne organisationer. Den bedste måde at undgå at overskride modtagerbegrænsningen på er at anvende distributionsgrupper, når meddelelser sendes til et stort antal modtagere. Distributionsgrupper, der er gemt i det delte adressekartotek, tæller som en enkelt modtager i modtagerbegrænsningen.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger under Strategier for understøttelse af e-mail-masseforsendelse. Office 365-kunder, der har brug for masseforsendelser af kommerciel, men legitim mail, f.eks. nyhedsbreve til kunder, skal fortsat bruge tredjepartsleverandører med speciale i disse tjenester. Du kan finde flere oplysninger om modtagerbegrænsninger under Begrænsninger i e-mail-masseforsendelse og modtagerantal. Vi har foretaget denne ændring som følge af jeres feedback. Tak, fordi I har delt jeres tanker med os. Fortsæt endelig med det!

Tilbage til toppen

November

Ingen opdateringer.

Tilbage til toppen

Oktober

Brug af Office Web Apps-funktioner i SharePoint

Den seneste opdatering til SharePoint Online indeholder nye Office Web Apps-funktioner: flere kontrolelementer til redigering og formatering, understøttelse af samtidig redigering på tværs af web-apps og udvidet understøttelse af enheder, herunder redigering via en tablet.

Ved hjælp af webbaserede versioner af Word, PowerPoint, Excel og OneNote kan du få vist, redigere og arbejde sammen på Office-dokumenter, næsten uanset hvor du befinder dig. Her er højdepunkterne i de nye funktioner i de enkelte web-apps til Office:

  • Opdatering til Word Web App: Få vist grafik, billeder og layout med i suveræn gengivelse, herunder ny understøttelse af visning og tilføjelse af kommentarer. Formatér og design dokumenter direkte i en browser ved hjælp af de mest anvendte funktioner fra Word på dit skrivebord, herunder nye værktøjer til sidelayout, billedværktøjer og ordtælling. Den nye understøttelse af samtidig redigering i Word Web App gør det nemmere at arbejde sammen på internettet.

  • Opdateringer til Excel Web App: Få de vigtigste regnearksfunktioner, f.eks. fletning af celler, genvejsmenuer, automatisk justering af kolonner, fyldhåndtag og autosum. Bearbejd og visualiser data for at give bedre indsigt, takket være understøttelse af diagrammer med nøjagtig gengivelse, herunder 3D, forbedret understøttelse af forespørgselstabeller og datavisualisering, udsnitsværktøj og interaktive pivottabeller.

  • Opdateringer til PowerPoint Web App: Præsentationer ser ud, som de gør på skrivebordet, med dias i høj opløsning, fulde overgange og synlige kommentarer. Afspilning af lyd og video understøttes, også fra en tablet eller telefon. Understøttelse af træk og slip gør det nemmere at arbejde med layout. Desuden kan du indsætte billeder, anvende overgange og animationer eller tilføje et foruddesignet tema via en browser og få flotte præsentationer. Den nye understøttelse af samtidig redigering og kommentarer i PowerPoint Web App gør det nemmere at samarbejde i skyen.

  • Opdateringer til OneNote Web App: Takket være muligheden for at søge på en side eller inden for et afsnit kan brugerne nemmere finde det, de har brug for. Den nye understøttelse af visning af håndskrift gør det nemmere at få adgang til oplysninger via internettet. Klik hvor som helst på siden for at tilføje en note, et billede eller en kode. Nu kan noter deles som webadresser og vises på en telefon, pc eller tablet via en browser.

Hvis du vil vide mere, anbefaler vi følgende blogindlæg af Mike Morton, Group Program Manager for Office Web Applications. Den beskriver de kommende Office Web App-forbedringer.

Bemærk! Fra og med den 1. oktober 2012 understøtter Office 365 ikke længere Internet Explorer 7 (IE7). Den kommende opdatering til Office Web Apps understøtter ikke IE7. Se venligst siden om systemkrav til Office 365 her.

Styring og filtrering af katalogsynkronisering

Denne funktion giver kunderne mulighed for at styre, hvilke objekter der synkroniseres fra aktivitetsmappen til Office 365. De tilgængelige filtreringsindstillinger er baseret på henholdvis organisationsenheder, domæner og brugerattributter.

Kompatibilitet med id-løsninger fra tredjeparter

Microsoft har iværksat et struktureret program, der gør det muligt for kunderne at anvende kvalificerede id-løsninger (STS'er) fra tredjeparter i deres it-infrastrukturer for at kunne tage Office 365 i brug og konfigurere samlinger. Via dette program har vi afprøvet samling med Office 365 ved hjælp af STS'er som f.eks. Ping, Optimal IDM osv. Den protokol, der anvendes til samlingen, er WS* (WS-Federation og WS-Trust). De scenarier, som vi har afprøvet (f.eks. aktiv, passiv osv.) og fundet funktionelle, er dokumenteret på TechNet. Disse partnerløsninger er også tilgængelige i Office 365 Marketplace.

Administratorer kan angive udløbsdato for adgangskoder og meddelelsespolitik

Administratorer i vores E- og A-tilbud har mulighed for at angive en udløbsdato for adgangskoder og meddelelsespolitik for deres brugere. Meddelelser kan indstilles til alt mellem 0 og 30 dage, før adgangskoden rent faktisk udløber. ændringerne kan foretages i administrationsbrugergrænsefladen.

Visning af PDF-filer i browseren

Vi er glade for at kunne fortælle, at du nu kan se PDF-filer direkte i din browser, så du behøver ikke længere at hente PDF-filer til dit skrivebord for at få dem vist. Der kræves Adobe Reader, for at det korrekte tilføjelsesprogram til browseren kan installeres. Når tilføjelsesprogrammet er installeret, kan du åbne enhver PDF-fil, der ligger i SharePoint-onlinedokumentbibliotek, eller PDF-filer, der er indlejret som vedhæftede filer i listeelementer, direkte i din browser.

Streaming af store MP4-filer

Vi er glade for at kunne meddele, at MP4-videofiler, der lagres i et SharePoint-onlinebibliotek, vil blive streamet meget hurtigere, uden at hele filen skal hentes først. Fuld overførsel af filen kunne af og til medføre forsinkelser og/eller uønsket bufferlagring. Denne nye funktionsforbedring vil gøre afspilningen af MP4-filer meget bedre.

Tilbage til toppen

September

Meddelelser om udløbne adgangskoder i Outlook

Outlook 2007 og 2010 viser nu brugerne meddelelser om udløbne adgangskoder. Disse forhåndsmeddelelser vises i en pop op-meddelelse inden for et bestemt tidsrum i henhold til administratorens konfiguration. De indeholder også link (URL-adresser) til Microsoft Online Portal, hvor brugerne kan ændre/opdatere deres adgangskoder. Outlook afsluttes, hvis brugeren klikker på "Nej". Brugeren kan stadig få adgang til sin indbakke, men Outlook viser meddelelse om, at adgangskoden mangler, og ingen nye mails vil blive synkroniseret. For brugere, hvis adgangskoder allerede er udløbet, viser Outlook en fejlmeddelelse.

Nu med skærmbilleder i vejledninger til domænebekræftelse

Hvis administratorer vil bruge et brugerdefineret domæne med Office 365, skal de redigere DNS-posterne for at bekræfte ejerskabet af domænet. Office 365-portalen guider administratorerne gennem denne bekræftelsesproces og forklarer de enkelte trin, der skal udføres hos nogle af de populære domæneregistratorer. Denne vejledning omfatter skærmbilleder, der viser, nøjagtigt hvor på domæneregistratorens websted hver opgave skal udføres.

Registratorspecifik vejledning i oprettelse af DNS-poster

Der findes nu trinvise vejledninger, der kan hjælpe Office 365-administratorer med at oprette DNS-poster hos nogle af de populære domæneregistratorer. Tidligere fandtes der registratorspecifikke vejledninger for det første trin i konfigurationen af DNS-poster (bekræftelse af ejerskabet af domænet). Nu omatter vejledningerne hele konfigurationsforløbet for MX, SRV-, TXT- og CNAME-poster.

Flere oplysninger:
Administratorer har adgang til de nye vejledinger i denne Hjælp-artikel Oprette DNS-poster for Office 365

Tilbage til toppen

August

Office 365-understøttelse af Shibboleth

Integration af Shibboleth (en implementering af SAML 2.0) med Office 365 understøttes nu. Dette betyder, at it-administratorer kan give de af deres Active Directory-brugere, der bruger Shibboleth Identity Provider som sikkerhedstokentjeneste, mulighed for at bruge enkeltlogon.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om dette i denne TechNet-dokumentation

Tilbage til toppen

Juli

Funktion til ikke permanent sletning af bruger

Office 365-administratorer har nu mulighed for at gendanne slettede brugere fra en enkel liste inden 30 dage efter sletningen. Dette er væsentligt, da det betyder, at situationer, hvor en bruger ved en fejl er blevet slettet, eller en medarbejder bliver ansat igen, nemt kan håndteres af Office 365-administratoren.

Flere oplysninger:
Du finder flere oplysninger om, hvordan du sletter eller gendanner brugere med en Microsoft Office 365 for Enterprises-konto, i artiklen Slette eller gendanne brugere

Forbedring af synkronisering af brugernavne til SharePoint Online

Du har måske oplevet, at ekstra tegn er vist foran dit navn, hvis det vises på forskellige SharePoint Online-websteder (Mit websted, Teamwebsteder, virksomhedsportal osv.), f.eks.: i:0#f|medlemskab. Denne forbedring af synkronisering af brugernavne øger sandsynligheden for, at en brugers navn vises uden ekstra tegn.

Lync-to-phone*

Lync-to-phone-brugere kan foretage og modtage telefonopkald til/fra alle numre fra deres bærbare computer eller smartphone via en opkaldstjeneste, som købes særskilt hos en godkendt partner. Jajah, der er et datterselskab af Telefonica, er den første tilgængelige partner. Lync-to-phone leverer ikke bare telefonopkald men også "et enkelt arbejdsnummer" på den bærbare computer, smartphone og tablet-pc'en (via Lync-klienter på disse enheder). Med Lync-to-phone bliver opkald en integreret del af den totale kommunikationsoplevelse sammen med chatbesked, tilstedeværelse, videoopkald og internetkonferencer.
*Denne opdatering vil i første omgang kun være tilgængelig for vores kunder i USA og Storbritannien.

Flere oplysninger:
Du kan få mere at vide ved at læse Hjælp-artiklen Slutte Lync Online til telefonnetværket
Tilbage til toppen

Juni

Lync 2010 til iPad 1.5

Lync 2010 til iPad-mobilklienten er opdateret og indeholder nu samarbejdsfunktioner i Lync Meetings. Med denne opdatering kan brugere af Lync 2010 til iPad vise overførte Microsoft PowerPoint-præsentationer i et planlagt Lync-møde, vise listen over mødedeltagere og modtage meddelelser om andre indholdstyper, som deles på mødet. Denne opdatering kan hentes nu i iTunes app store.

Global tilgængelighed af Office 365: 46 nye lande/områder

Office 365 kan nu købes i 46 nye lande/områder: Algeriet, Argentina, Aserbajdsjan, Bahrain, Hviderusland, Bulgarien, Kroatien, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Estland, Guatemala, Island, Indonesien, Jordan, Kasakhstan, Kenya, Kuwait, Letland, Liechtenstein, Litauen, Makedonien, Malta, Montenegro, Marokko, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Paraguay, Qatar, Saudi-Arabien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, F.A.E., Ukraine, Uruguay og Venezuela.

Global tilgængelighed af Office 365: 11 nye sprog

Vi har tilføjet understøttelse af sprogene bulgarsk, kroatisk, estisk, lettisk, litauisk, serbisk (latin), slovakisk, slovensk, thai, tyrkisk og ukrainsk.

Exchange-grænsefladen til søgning i flere postkasser understøtter nu søgning i 5.000 postkasser

Vi har øget grænsen for det maksimale antal postkasser, der kan søges i, fra 50 postkasser til 5.000 postkasser for både grænsefladen til søgning i flere postkasser og funktionen til "søgning i ny postkasse" i PowerShell. Funktionen til søgning i postkasser fortsætter uden en øvre grænse for søgning i postkasser i Exchange Online.

Flere oplysninger:
Du kan læse mere i Hjælp-artiklen Oprette en ny søgning i flere postkasser
Tilbage til toppen

Maj

FISMA tildelt til Office 365-tjenesten

Office 365 har nu fået tildelt ATO (Authority to Operate) under FISMA (Federal Information Security Management Act) af Broadcasting Board of Governors, der har udarbejdet en proces for lokale myndigheder til certificering og akkreditering af sikkerheden for deres informationsstyringssystemer.

Tilbage til toppen

April

Ingen opdateringer

Tilbage til toppen

Marts

Shared Mailboxes Tool til Office 365

Delte postkasser kan nu oprettes og konfigureres med et nyt GUI-baseret Shared Mailbox Tool til Office 365, som brugerne får ved at hente Office 365 Mailbox Tool, oprette en sikkerhedsgruppe og tilføje medlemmer og køre værktøjet til oprettelse og konfiguration af en delt postkasse. Tidligere skulle der bruges PowerShell til at oprette og konfigurere delte postkasser.

Opdateret Exchange Deployment Assistant inklusive guiden Hybrid Configuration*

Exchange Server Deployment Assistant (ExDeploy) er blevet opdateret, så det understøtter konfiguration af hybridinstallationer med guiden Hybrid Configuration til Exchange 2010 SP2. I tilføjelsen af dette første scenarie fokuseres der på Exchange 2003-organisationer, der udfører hybridinstallationer, og tilføjelsen omfatter ny dokumentation, diagrammer, kontrollister og ca. 50 færre manuelle trin.
*Der forventes komplette opdateringer af Exchange Server Deployment Assistant til Exchange 2007 og Exchange 2010 i slutningen af juni 2012.

Sprogpakker med multiprofiler til Office-abonnement

Kunderne kan nu hente gratis sprogpakker med flere sprog til deres Office-abonnement, hvilket gør det nemmere for brugerne at skifte til deres foretrukne sprog til Office-abonnement. Desuden reduceres de faste netværksudgifter og brugernes installationstid. Se efter linket "Hente sprogpakker" under sektionen Ressourcer på siden Downloads.

Office 365-support af POP- og IMAP-forbindelser til Outlook 2003

Office 365 understøtter nu POP- og IMAP-forbindelser til Outlook 2003. Bemærk dog, at kunder, der opretter forbindelse til Outlook 2003 via POP eller IMAP, vil opleve følgende begrænsninger: ingen understøttelse af kalender, inden oplysninger om ledig/optaget, ingen global adresseliste, ingen push-e-mail, og når der oprettes forbindelse via POP, hentes alle meddelelser til klienten. Der sker ingen synkronisering mellem flere computere eller enheder (f.eks. mellem en bærbar computer og en telefon).

Exchange ActiveSync (EAS) til mobiltelefoner er føjet til Exchange Online-kioskplan*

Brugere af Exchange Online-kiosk kan nu bruge alle smartphones, der understøtter Exchange ActiveSync, bl.a. Windows Phone, iPhone, Android-telefoner og Nokia-telefoner (Symbian). Brugere, som gerne vil have Exchange ActiveSync-understøttelse på tabletenheder som iPad- eller Android-tabletter, skal dog opgradere til en SKU, der omfatter Exchange Plan 1 eller Exchange Plan 2. Prisen på Exchange Online-kiosk forbliver uændret.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

E-maillager til Exchange Online-kioskplanen er øget fra 500 MB til 1 GB*

På grund af lavere lageromkostninger har vi øget postkassegrænsen for brugere af Exchange Online Kiosk-planen fra 500 MB til 1 GB. Prisen på Exchange Online-kiosk forbliver uændret.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Tilbage til toppen

Februar

øget lagerkvotegrænse for kunder med mere end 10.500 pladser

Kunder med mere end 10.500 pladser kan nu forbruge op til 25 TB data i modsætning til de tidligere 5 TB. Denne forøgelse svarer til en leje på 55.000 pladser.

Tjenestebillet til grænse for transportregel øges

Administratorer kan nu sende en tjenestebillet for at få grænser for transportregler pr. lejer og modtagere, der kan tilføjes via transportregler, øget med mere end 100 for deres organisation.

Forbedret funktion i SharePoint Online til gendannelse af SharePoint-gruppen af websteder

Kunder i store virksomheder kan nu gendanne hele grupper af websteder blot med nogle få klik. Denne forbedring af SharePoint Online Administration Center er markant, fordi det betyder, at utilsigtede sletninger nemt kan gendannes.

øget synkronisering af virksomhedskataloger for SharePoint Online

Microsoft har hævet grænsen for katalogsynkronisering i Office 365 for at tage højde for kunder af enhver størrelse, og det betyder, at store kunder med mange brugere nu kan klargøre SharePoint Online-tjenesten.

Forbedret PDF-understøttelse til SharePoint Online

PDF-filer kan nu åbnes direkte i Adobe Reader uden først at skulle hentes til din pc. PDF-filen forbliver tilknyttet og gemt i dit bibliotek med SharePoint Online-dokumenter, mens du får vist og redigerer filen.

Ekstern deling: inviter via forretnings-e-mail*

Eksterne brugere kan nu anvende deres arbejds-e-mailadresser til godkendelse, når de inviteres til en gruppe af websteder. Med Windows LiveID kan eksterne brugere knytte deres forretnings-e-mailadresse (f.eks. user@contoso.com) til LiveID-systemet. Office 365-kunder kan invitere deres partnere og klienter til eksterne delingswebsteder ved hjælp af deres primære e-mailkonto. Hvis denne e-mail er tilknyttet Live ID-systemet, kan den eksterne bruger logge på med primært brugernavn og primær adgangskode.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder vil modtage opdateringen senest maj 2012.

Konfiguration af selvbetjening til retslig tilbageholdelse online i PowerShell

Konfiguration af retslig tilbageholdelse online er nu en selvbetjeningsfunktion, der kan konfigureres via PowerShell. Tidligere var it-administratorer nødt til at sende en tjenestebillet.

Flere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om retslig tilbageholdelse, kan du læse Sætte en postkasse i retslig tilbageholdelse

Tilbage til toppen

Januar

Optagelse på Lync-klientsiden

Lejeradministratorer kan nu aktivere eller deaktivere klientoptagelse. Når det er aktiveret, kan brugerne optage Microsoft Lync 2010-samtaler eller -møder og registrere lyd, video, chat, programdeling, Microsoft PowerPoint-præsentationer, whiteboard og forespørgselsdele af Lync 2010-sessioner. Optagelser kan gemmes i Windows Media-format og afspilles, som de blev oplevet under Lync-samtalen eller -mødet.

Forbedringer af kontrolpanelet i Lync Online

Kontrolpanelet i Lync Online giver nu administratorer mere styring med deres Lync Online-miljø herunder beskyttelse af personlige oplysninger ved tilstedeværelse, beskeder på mobiltelefon og indstillinger for telefonmøde med manuelt opkald.

SSAE 16 (Statements on Standards for Attestation Engagement) Type I-overholdelse

AICPA (American Institute of Certified Public Accountants) har erstattet SAS70 med SSAE16.

Microsoft Exchange PST Capture

PST Capture hjælper nu brugerne med at finde filer i filformatet fra den private mappe i Outlook (.pst) og derefter importere dem til Exchange Server og Exchange Online. PST Capture hjælper en organisation med at få mere styring med deres lagre af e-maildata ved at placere dem i Exchange. Med muligheden for at installere PST Capture Agents på destinationscomputere kan administratorer nu bestemme, hvor .pst-filer er placeret, og hvem ejeren af filen er via PST Capture Console. Derefter kan de importeres direkte i den primære postkasse eller en tilknyttet arkivpostkasse.

Research In Motion BlackBerry Business Cloud Services (RIM BBCS) til Microsoft Office 365

Research In Motion (RIM) er nu vært for BlackBerry Business Cloud Services til Microsoft Office 365, som udvider Microsoft Exchange Online til BlackBerry-smartphones og tillader egenadministrerede BlackBerry-installationer i skyen. RIM BBCS har stærke og fleksible administrative funktioner til selvbetjening, der understøtter en organisations ledelsesstrategi for BlackBerry. Det fås uden ekstra omkostninger til nuværende mellemstore og store virksomheder, der abonnerer på Office 365-pakken eller Exchange Online separat, og fungerer sammen med BlackBerry-smartphones med erhvervs- eller forbrugerdataabonnementer.

RSS til dashboard for tjenestetilstand

Det nye RSS-feed til dashboard for tjenestetilstand giver administratorer af Office 365 adgang til oplysninger om tjenestehændelser og planlagte vedligeholdelseshændelser i realtid. RSS-feed'et opdateres, hver gang der tilføjes en ny hændelse, eller en eksisterende hændelse opdateres. Hvis du vil abonnere på RSS-feed'et, skal du gå til siden Administrator. Klik derefter på Tjenestetilstand i ruden til venstre under Support. Klik derefter på linket til RSS-abonnementet på dashboard for tjenestetilstand.

Status for kundeniveau for dashboard for tjenestetilstand

Nøjagtigheden af de data, der leveres via dashboard for tjenestetilstand, er forbedret. Oplysninger om Lync Online og Exchange Online, som udgives på dashboard for tjenestetilstand, målrettes nu mod specifikke kunder, der berøres direkte af tjenestehændelser.

Tilbage til toppen

December

Microsoft Dynamics CRM Online

Microsoft Dynamics CRM Online-tjenesten er nu live på OSDP-platformen på nuværende Microsoft Dynamics CRM Online-markeder. Kunder og partnere kan derfor nu administrere deres brugere af skyen og fakturering for skyen på en enkelt platform.

Lync Mobile-klienter

Microsoft har føjet Lync-understøttelse til nogle mobilklienter, som leverer chat, tilstedeværelse, lydmøder ved hjælp af berøring og opkaldsfunktioner på tværs af Windows Phone, iOS, Android og Nokia Symbian. Lync 2010 til Windows Phone findes nu i Windows Phone Marketplace, og Lync 2010 til Android findes nu i Android Market. Lync Mobile-klienter til andre platforme er blevet indsendt til markedspladserne til deres respektive mobilprogrammer og bør snart være tilgængelige.

Lync Online Web Scheduler

Der findes nu et nyt browserbaseret værktøj til at planlægge onlinemøder med korrekte adgangsrettigheder og -roller.

Opdatering af Center for sikkerhed og rettighedsadministration

Sproget i Center for sikkerhed og rettighedsadministration er blevet forenklet på baggrund af kundefeedback for at gøre det nemmere at finde detaljerede oplysninger om vores praksis for beskyttelse af personlige oplysninger og sikkerhed samt for at forstå vores praksis for håndtering og sikring af data på Microsoft Online Services.

Understøttelse af EU-modelklausuler til alle EU-kunder

Office 365 er den første og eneste større skybaserede produktivitetstjeneste, der kontraktmæssigt forpligter sig til at overholde EU-modelklausulerne, som er et antal strenge krav til databeskyttelse i EU. Yderligere krav fra individuelle EU-medlemslande/områder inkluderes også i aftalen om databehandling i Office 365.

Flere oplysninger:
Gå til portalen Microsoft Online Services for at føje denne aftale til din Office 365-kontrakt

HIPAA/BAA-krav (Health Insurance Portability and Accountability Act)

Office 365 overholder sikkerhedskravene for forretningsforbindelser i HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act), der er en amerikansk lov, hvori det kræves, at sundhedsorganisationer beskytter sundhedsoplysninger, der kan identificere den enkelte person. Derudover underskriver Microsoft aftaler for forretningsforbindelser med kunder, som har en Enterprise-aftale.

Guiden Exchange-hybridkonfiguration

Denne nye guide hjælper med at strømline hybridinstallationsprocessen ved at forenkle konfigurationen af funktionerne og tjenesterne i Exchange Online, herunder deling af kalender og oplysninger om tilstedeværelse, flytninger af postkasse, sikker e-mailflow og Exchange Online-arkivering.

Forbedringer i Exchange i forbindelse med overførsel af e-mail*

To nye forbedringer af overførselsfunktionerne giver større effektivitet i forbindelse med e-mailoverførsler.

  1. Forbedrede funktioner til administration: Det nye dashboard til Exchange Online-overførsel er med til at forbedre effektiviteten af administrationen under en afbrudt Exchange-overførsel, en midlertidig gemt Exchange-overførsel eller en IMAP-overførsel. Lejeradministratorer kan planlægge flere overførselsbatcher, hente oplysninger om overførselsstatus for batcherne, få vist oplysninger om hver bruger, og se ignorerede elementer. Forbedrede værktøjer til rapportering og diagnosticering forbedrer også fejlfindingsoplevelsen.
  2. Antal samtidige overførsler: Administratorer kan nu bruge Exchange Management Shell til at øge værdien for en overførselsbatch til så meget som 50.

*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om overførsel af e-mails i Hjælp-artiklen Oversigt over overførsel af e-mails

Forbedringer i Exchange til søgninger i flere postkasser*

Brugere kan nu åbne et separat vindue, hvor de kan få vist resultater for meddelelser og statistikker hver forespørgsel. Søgefunktionen er også blevet forbedret, hvilket har reduceret antallet af forespørgselsfejl og forbedret skalerbarheden og tilgængeligheden.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om søgninger i flere postkasser i denne Hjælp-artikel Søge i flere postkasser

Opbevaringspolitikker og tag-administration i Exchange*

Vi har forbedret indstillingerne for opbevaring i postkassen, så det bliver nemmere at administrere brugerpostkasser i en organisation. Brugere kan nu bruge kontrolindstillingerne for e-mail i Exchange Kontrolpanel til at oprette og administrere opbevaringstags og -politikker.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om opbevaringspolitikker i følgende Hjælp-artikel Konfigurere og administrere opbevaringspolitikker i Exchange Online

Politik for navngivning af grupper i Exchange*

Administratorer kan nu standardisere og administrere navnene på distributionsgrupper, også kaldet offentlige grupper, som er oprettet af brugere i deres organisation. De kan kræve, at et bestemt præfiks eller suffiks føjes til navne for distributionsgrupper, når de oprettes, og at bestemte ord blokeres, så de ikke kan bruges. Denne funktioner hjælper med at minimere brugen af upassende ord i gruppenavne.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Flere oplysninger:
Du kan finde flere oplysninger om konfiguration af politikker for navngivning af grupper i Hjælp-artiklen Oprette en navngivningspolitik for distributionsgrupper

Forbedringer af arkitektur med høj tilgængelighed i Exchange*

Vi har udvidet arkitekturen med høj tilgængelighed i Exchange Online på tværs af flere websteder for at kunne levere en højere fleksibilitet i tilfælde af netværksfejl. Administratorer og slutbrugere bemærker måske ændringer i servernavne i URL-adresser og protokolindstillinger. Bogmærker for Outlook Web App bør dog ikke blive berørt. En meget lille procentdel mobilenheder er ikke 100 % kompatible og skal muligvis omkonfigureres for at oprette forbindelse til en ændre podadresse.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Flere oplysninger:
Du kan finde oplysninger om forbindelsesprocedurer i denne Hjælp-artikel Guiden Konfiguration af mobiltelefon

Outlook Web App i Internet Explorer 9 App Mode*

Outlook Web App kan nu fastgøres til proceslinjen ved hjælp af Internet Explorer 9 App Mode. Denne funktion giver brugerne mulighed for at starte Outlook Web App med et enkelt klik og køre det med færre forstyrrelser, da det er adskilt fra andre browsersessioner. Samtidig bliver brugerne orienteret om indgående e-mails og chatbeskeder, når programmet er minimeret eller skjult, og brugerne får nemt adgang til almindelige Outlook Web App-kommandoer via proceslinjen.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Billeder af afsender i Outlook Web App*

Brugere kan nu matche ansigter til navne i deres organisation med fotos, der vises ud for afsenderoplysningerne i e-mail. Visningen af fotos er som standard aktiveret, men administratorer kan ændre indstillingerne for postkassepolitik i Outlook Web App, så funktionen er deaktiveret.
*Denne opdatering udrulles til kunderne i løbet af de næste måneder. Vi forventer, at alle kunder har modtaget opdateringen i juni 2012.

Opdatering af administratorernes eget brugernavn

Administratorer har nu mulighed for selv at opdatere deres eget alias efter tilføjelse af et domæne. Tidligere blev administratorerne nødt til at bede en anden administrator om at foretage denne ændring, eller de blev nødt til at oprette en, hvis der var tale om en enkeltbrugerkonto. Log på Office 365, og gå til brugeradministrationsområdet for at udføre denne opgave. Vælg dit brugernavn, og klik på rediger. I redigeringsområdet kan du ændre dit brugernavn fra ditnavn@ditfirma.onmicrosoft.com til ditnavn@ditfirma.com Når du har klikket på gem, skal du logge af og på igen, før ændringen træder i kraft.

Microsoft Online Services-id ændres til bruger-id

Vi har ændret teksten i produktet og på logonsiderne fra "Microsoft Online Services-id" (MOS-id) til "bruger-id" for at undgå forvirring om, hvad et MOS-id er.

Tilbage til toppen

November

Global udvidelse af Office 365: 22 nye lande/områder

Prøveversioner af Office 365 er tilgængelige i 22 nye lande/områder: Argentina, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Estland, Island, Indonesien, Kuwait, Letland, Liechtenstein, Litauen, Malta, Qatar, Saudi-Arabien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Sydafrika, Taiwan, Tyrkiet, Ukraine og De Forenede Arabiske Emirater.

Global udvidelse af Office 365: Rusland og Korea

I både Rusland og Korea var det tidligere kun muligt at få prøveversioner og købte versioner af Office 365 via Enterprise-aftaler eller vores syndikeringspartnere, men nu er det muligt at købe disse direkte fra Microsoft.

Nulstilling af egen adgangskode for administratorer

Administratorer har nu mulighed for at nulstille deres egen adgangskode via sms eller ved hjælp af en sekundær e-mailadresse. Før du kan få funktionen til nulstilling af administratoradgangskoden til at virke, skal du angive et telefonnummer, hvor du kan modtage en sms samt en sekundær e-mailadresse. E-mailadressen skal være en anden end din Office 365-e-mailadresse. (Hvis du ikke kan logge på din Office 365-konto, kan du ikke få adgang til e-mails, der er sendt til denne adresse). Hvis du ikke allerede har angivet disse oplysninger, kan du gå til brugeradministrationsområdet ved at klikke på Administrator og derefter klikke på Brugere under Administration. Skriv e-mailadressen i adressefeltet for sekundær e-mail under fanen Indstillinger. Skriv mobiltelefonnummeret i feltet Mobiltelefonnummer under fanen Egenskaber.

Kilde til overførsel af rettigheder

Med denne opdatering får Office 365-administratorer mulighed for at deaktivere og genaktivere katalogsynkronisering, så det er muligt at skifte mellem administration af brugernes overordnede informationskilde i det lokale miljø eller i skyen. Tidligere, når kunderne brugte Guiden Overførsel til Office 365 til at aktivere katalogsynkronisering, blev brugerdataene synkroniseret med skyen, men det var ikke muligt for administratorerne at gå tilbage til at administrere brugerdata i Active Directory i det lokale miljø uden at ringe til support.

Lync-klient til Mac

Kunder, som har købt Office til Mac 2011 Standard, og som har brugerrettigheder til Lync til Mac 2011, kan nu hente Lync til Mac fra overførselsområdet i Office 365. Lync til Mac 2011 giver Mac-brugerne mulighed for at se en tilstedeværelsesstatus for deres kolleger, når de arbejder i Outlook eller arbejder sammen i Office-dokumenter. Det giver dem også mulighed for hurtigt at sende en chatbesked, starte en videochat eller planlægge et onlinemøde via Outlook til Mac 2011.

Flere oplysninger:
Yderligere oplysninger:Få mere at vide om Lync til Mac-licensering her

Samlet side til Mac-overførsler

Med en samlet overførselside får Mac-brugerne nu ét sted, hvor de kan hente konfigurationsprogrammet til Office til Mac på computeren og Lync til Mac 2011. Log på din Office 365-konto, og gå til området for overførsler for at hente disse overførsler.

Tilføjelse af officiel understøttelse af OS X Lion

Vi har tilføjet officiel Office 365-understøttelse af OS X Lion-operativsystemet.

Forbedringer i forbindelse med "tilføjelse af et domæne"

Vi har forbedret brugerens oplevelse i forbindelse med tilføjelse af et domæne ved at præcisere processen i forbindelse med redelegering af domæner og ved at indsætte kontekstlink til relevante Hjælp-artikler.

Forbedringer af klientadgangskontrol

Vi har forbedret klientadgangskontrollen, så Office 365-administratorer kan blokere for ekstern adgang til Office 365 ud fra IP-adressen på en ekstern klient. Denne handling blokerer for al ekstern adgang til Office 365 med undtagelse af Exchange Active Sync. Alle andre klienter, f.eks. Outlook, blokeres. Handlingen blokerer også for al ekstern adgang til Office 365 med undtagelse af passive, browserbaserede programmer som Outlook Web Access eller SharePoint Online.

Understøttelse af Katalogsynkronisering (64-bit)

64-bit versionen af katalogsynkronisering fås nu til vores kunder i store virksomheder. Derudover bruger 64-bit versionen nu Forefront Identity Manager (FIM) 2010 som den underliggende synkroniseringsmaskine, der installeres automatisk, når du kører installationsprogrammet. 64-bit versionen af katalogsynkronisering har samme funktioner som den eksisterende 32-bit version dog med den undtagelse, at Multi-forest Active Directory ikke understøttes.

Supportværktøjet Do-It-Yourself (DIY) Troubleshooting

Det nye Do-It-Yourself (DIY) Troubleshooting-supportværktøj er en omfattende løsning til selvhjælp, som hjælper kunderne med at løse evt. problemer i forbindelse med Office 365-tjenestepakken. Fejlfindingsværktøjet finder centrale problemer, der kræver teknisk support, og giver kunderne løsninger med det samme, så de ikke behøver at sende spørgsmål til et community eller sende en billet med supportanmodning. Det har hundredvis af hjælpemuligheder og understøtter Office 365-aktiver (dvs. hjælpeemner, artikler, videoer, wikier, blogindlæg osv.). Når du bevæger dig gennem listen med fejlfindingsmuligheder, viser værktøjet dynamisk filtreret indhold, der fører dig mod de svar, du skal bruge.

SharePoint Online-adgang til eksterne brugere med et Windows Live ID

Microsoft er en hjælp i de situationer, hvor du skal samarbejde med andre, især dem, som ikke arbejder i samme firma som dig, f.eks. leverandører, pålidelige forretningspartnere og kunder. Windows Live ID føjer nu en funktion til ekstern deling i SharePoint Online, så firmaer kan invitere eksterne brugere til at se, dele og samarbejde på deres websteder. Funktionen er som standard deaktiveret, men SharePoint Online-administratoren i et firma kan aktivere ekstern deling for hele firmaet. Derefter kan ejerne af de enkelte grupper af websteder beslutte, om de vil dele med eksterne brugere. Hver Office 365 SharePoint Online-kunde på lejeradministratorniveau (ikke pr. abonnement) råder over 50 partneradgangslicenser (PAL'er), som kan bruges i forbindelse med ekstern deling. Kunderne er i øjeblikket ikke nødt til at anskaffe sig yderligere PAL'er til ekstern deling, hvor der er flere end 50 brugere, og de kan have op til maks. 1.000 PAL'er, indtil den næste store opdatering af Office 365-tjenesten finder sted, hvor Microsoft eventuelt vælger at gøre denne tilføjelsesfunktion betalingspligtig.
Bemærk! Microsoft understøtter inviterede, eksterne brugere, som logger på med et Microsoft Online Services-id og/eller et Windows Live ID, som indeholder brugernavne fra @Live.com, @Hotmail.com og @MSN.com samt områdebestemte variationer af Live ID-brugernavne.

SharePoint Online-tilføjelse af BCS (Business Connectivity Services) via WCF-slutpunkt

BCS (Business Connectivity Services) i SharePoint Online giver kunderne mulighed for at oprette forbindelse til eksterne dataressourcer via webtjenesterne WFC-slutpunkter (Windows Communication Foundation) i både læse- og skrivetilstand. Disse dataressourcer er ofte LoB-programmer (line-of-business), som er ligger bag ved kundernes firewalls, eller som overføres til skyen, f.eks. SQL Azure. SharePoint understøtter nu eksterne lister og datakolonner, BDC-tjenesten (Business Data Catalogue) til WCF-forbindelser og Secure Store Service, som er partitioneret i kundens SharePoint Online Administration Center på lejerniveau. Der er i øjeblikket nogle BCS-komponenter, der ikke understøttes, herunder ekstern datasøgning, fuld klientintegration, profilsider og direkte forbindelse til SQL Azure uden et WCF-slutpunkt.

Forbedret funktion i SharePoint Online til gendannelse af SharePoint-websteder

Kunder i store virksomheder kan nu gendanne hele underwebsteder. Det betyder, at de ikke længere behøver at kontakte support til Office 365 for at anmode om gendannelse.

SharePoint Online-understøttelse af IE 9 og Chrome

Ud over tidligere versioner af Internet Explorer og Firefox understøtter SharePoint Online nu også Internet Explorer 9 og Chrome. Du skal blot starte din foretrukne browser og derefter gå til webstedet for dit foretrukne SharePoint Online-team eller webstedet for firmaets intranet, arbejde med Office Web Apps og meget mere.

Global udvidelse af Office 365: Brasilien

Prøveversioner og købte versioner af Office 365 er tilgængelige i Brasilien fra 8. november 2011.

Global udvidelse af Office 365: Understøttelse af nye sprog

Vi har tilføjet sprogunderstøttelse af portugisisk-portugisisk.

Tilbage til toppen

Oktober

Forbedringer af tilsluttede konti i Exchange Online

Brugere med tilsluttede konti kan i øjeblikket synkronisere deres postkasser i OWA (Outlook Web App) ved blot at klikke på knappen Opdater. Den frekvens, der bruges til at synkronisere postkasser med, er øget under en aktiv OWA-session. Derudover synkroniseres brugernes postkasser automatisk, når brugerne logger på OWA.

Forbedringer i Office Web Apps

Vi er glade for at kunne dele mange forbedringer i Microsofts populære Office Web Apps med dig, herunder:

  • Understøttelse af ODF: Få vist og rediger ODF 1.1-dokumenter i Office Web Apps
  • Ny browserunderstøttelse: Brug Office Web Apps med Chrome og IE9 i oprindelig tilstand
  • Udskriv fra redigeringsprogram: Udskriv Word-dokumenter fra redigeringstilstand ud over mulighed for at udskrive fra visningstilstand
  • Understøttelse af Excel: Indsæt diagrammer fra Excel Web App
  • Kopiér og indsæt i Excel: Kopiér og indsæt værdier og formler ved at trække fyldhåndtaget
  • Ekstra udskrivningsmuligheder: Udskriv præsentationer direkte fra PowerPoint Web App
  • Rediger tekst i flere figurer: Rediger tekst i flere figurer i stedet for kun i pladsholderfigurer
  • Forbedrede temaindstillinger: Vælg et præsentationstema, når et nyt dokument oprettes
  • Understøttelse af clipart: Indsæt clipart fra PowerPoint Web App

Fremvisning af vedhæftede filer i Outlook Web App med forbedringer i Office Web Apps

I Outlook Web App er Office Web Apps nu en integreret del af fremvisning af vedhæftede Microsoft Word-dokumenter, Microsoft Excel®-regneark og Microsoft PowerPoint®-præsentationer. Hvis fremvisning af vedhæftede filer i Office Web App er aktiveret, kan brugerne se linket åbn i browser ved siden af Office Web App-dokumenttypen i Outlook Web App. Hvis der klikkes på linket, kan brugeren åbne det vedhæftede dokument ved hjælp af Office Web Apps og se et eksempel af Office-dokumentet i høj kvalitet i et browservindue.

Tilbage til toppen

Juni til september

Mulighed for at oprette forbindelse til biblioteker med lister og dokumenter i SharePoint Online med opdateringen Windows Phone 7.5 "Mango"

Med Windows Phone 7.5, der kaldes "Mango", har Office 365-kunder i mindre og store virksomheder nu mulighed for at få adgang til biblioteker med lister og dokumenter i SharePoint Online fra deres Windows Phone.

Global udvidelse af Office 365: Chile

Prøveversioner og købte versioner af Office 365 er tilgængelige i Chile fra 7. september 2011.

Global tilgængelighed af Office 365

Office 365 er i første omgang tilgængelig i 38 lande/områder: Australien, østrig, Belgien, Canada, Colombia, Costa Rica, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, SAR Hongkong, Ungarn, Indien, Irland, Israel, Italien, Japan, Luxembourg, Malaysia, Mexico, Nederlandene, New Zealand, Norge, Peru, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, Singapore, Spanien, Sverige, Schweiz, Trinidad og Tobago, USA og Storbritannien.

Tilbage til toppen